Gautam Bhatias nye bog tager et nuanceret blik på den palimpsest, som vi opfatter Delhi som

Forfatteren giver stemme til det travle hverdagsliv i byen såvel som særprægede personligheder, der bor i den, såsom politikere, bureaukrater, arbejdere, bygherrer, de rige og de fattige.

India Gate i andre verdener (Foto høflighed: Niyogi Books)

Delirious City: Polity and Vanity in Urban India
Gautam Bhatia
Niyogi bøger
312 sider
995 kr



Gautam Bhatias Delirious City er en bog, der skal læses for alle, der har forbindelse til den pulserende, kulturelt og historisk komplekse by New Delhi. Den fremtrædende kunstner og muralist Anjolie Ela Menon opsummerer det smukt: Delirious City er et ekstraordinært opus, der etablerer en helt ny litterær og kunstnerisk genre. Det indkapsler de forskellige egenskaber fra sin forfatter, den mangefacetterede Gautam Bhatia, som er den produktive fortaler for mange discipliner. Han er på én gang en strålende ordsmed, arkitekt, billedhugger, tegner, maler, men frem for alt en indsigtsfuld kritiker af vores tid og især af den spirende bymatrix, der er moderne Indien.





Bogen er fyldt med historiske kendsgerninger og er vittig, sarkastisk, tung-i-kind og generelt humoristisk. Bhatia skildrer byens essens med enkle anekdoter, arkitektoniske tegninger og beskrivelser af daglige observationer, hvilket gør læseren opmærksom på tilfælde, der ofte forbliver ubemærket. Delhis gennemsnitlige gader er forfulgt af to forskellige grupper - en agrarisk underklasse, der bevæger sig mellem kloakrør og den lave huddle af slumkvarterer og flyover, og et øjeblikkeligt aristokrati, der kører i BMW'er og Jaguars mellem indkøbscentre og tennisklubber, der konstant sidder fast i trafikken mellem køer og kamelvogne. Hastet med at udrydde historien trives i begge bryster, skriver han.

Forfatteren giver stemme til det travle hverdagsliv i byen såvel som særprægede personligheder, der bor i den, såsom politikere, bureaukrater, arbejdere, bygherrer, de rige og de fattige. På den måde kombinerer han fortællingerne om tragedie, urban fortvivlelse og personligt ønske om at præsentere virkeligheden i denne by og dens mennesker. Han begynder med en kommentar til bylivet gennem en usædvanlig beskrivelse af New Delhi - Delhi. Gammel og døende, men alligevel genfødt hver dag i en ny hud. En gammel, rynket kvinde, der maler sine negle. Denne store by, jeg kalder hjem, tilhører hverken historien eller fantasien. Det beskrives i stedet af dimensioner. En dag en lille by, derefter en forstad, til sidst en megacity. Derefter svinger han mellem fortid, nutid og fremtid for at afdække og give mening om den mangefacetterede hovedstad, alt imens han provokerer læseren med sin vilde humor.



Bhatia er forfatter til en arkitektonisk trilogi - Punjabi Baroque (1994), Silent Spaces (1994) og Malaria Dreams (1996) - der formidler de mange sociale, kulturelle og antropologiske aspekter af arkitektur med fokus på Indiens arkitektoniske arv. Formen på denne bog er også anderledes. Det er ikke begrænset inden for strukturer eller genrer. Det er hverken et sofabord eller faglitteratur. Del hukommelse, del kunsthistorie, del visuel kultur, bogen trodser virkelig definition. Hvad det afspejler er byens karakter. Set gennem en moderne linse er det ret vildt i sig selv.



Indholdsfortegnelsen beskriver tonen og strukturen i bogen, som er rhyzomisk/lateral/vandret frem for lineær. Kapiteloverskrifterne, f.eks. 'Mennesker, mennesker, mennesker', 'Forbrugende liv', 'Os og dem', 'Kun ved invitation', 'Ghetto, Intet går ingen steder', 'Et indbydende bordel', 'Håbløst Optimisme 'og så videre giver en mere oplevelsesmæssig forståelse af bogen og byen - mere i karakteren af ​​arkitektens manifest fra 1920'erne. Bhatia uddyber sit bud på denne særlige bog i åbningslinjerne i hans forord og guider læseren forsigtigt til at pakke sit personlige manifest fra byen Delhi ud.

Han forbinder historien om arkitektur til filmdannelsens sekvensering og frame-by-frame tilgang. Således er hans mise en -scene også ret usædvanlig. Hans bog er ikke en simpel læsning af byen. Det er dybt lagdelt og nuanceret, ligesom den palimpsest, som vi opfatter byen Delhi som.



Delhi har været musen for både forfattere og fotografer. Der er skrevet en række bøger om hovedstaden - Khushwant Singh's Delhi (1990), William Dalrymples fiktive beretninger om Delhi i City of Djinns (1993), JP Losty's Delhi: Red Fort to Raisina (2012), der indeholder essays af Salman Khurshid, Ratish Nanda og Malvika Singh fejrer byens historie og Malvika Singhs lette og blæsende evige by. Med de mange tegninger, tegnefilm, malerier samt håndskrevne noter, der er gået ind i kunsten at lave bog, skiller Delirious City sig fra hinanden.



Men ved første øjekast ser bogen ud til at være indholdstung, måske på grund af den fortættede skrifttype og design. Det travle design forringer forfatterens tankevækkende, vittige, tørre sarkasme. Et eksempel er på side 192-193, hvor tre forskellige slags skrifttyper ligger sammen med hinanden i forskellige størrelser og strukturer. Ikke en let måde at kommunikere med læseren. Der skulle også have været lagt særlig vægt på fotografiske gengivelser i bogen, som kunne have fordel af redigering og farvekorrektion.

Alka Pande er kunsthistoriker og kurator