En bleg udsigt over bakker

Efter mange års forsømmelse fremsættes et forslag til restaurering af KG Subramanyans ikoniske installationer på Gandhi Smriti og Darshan Samiti

KG Subramanyans fortolkning af Gandhis India of My Dreams

I 1968, næsten fem år efter at KG Subramanyan afsluttede sit anerkendte terracotta-vægmaleri-baseret på karaktererne fra Rabindranath Tagores sceneproduktion Arup Ratan-skabt til Rabindralaya i Lucknow, inviterede arkitekt Charles Correa den Baroda-baserede kunstner til Delhi. Han ville have, at Subramanyan skulle designe et værk, der repræsenterede en anden offentlig person, Mahatma Gandhi, for at mindes hans fødselshundrede.

hvid mug på jordoverfladen

Subramanyan, kendt for at have arbejdet med Mahatma under frihedskampen, valgte at oversætte lederens tekst, India of My Dreams, i sin skulpturelle installation designet til Gandhi Smriti og Darshan Samiti i Delhi. Indrettet i et åbent firkant, efter mange års forsømmelse og gentagne anmodninger fra kunstnere om at tage skridt til restaurering og vedligeholdelse, er værket nu ved at blive restaureret af institutionen. Vi har sendt en anmodning til Nationalmuseet og bedt om et skøn. Restaureringen skal snart begynde, siger Dipanker Shri Gyan, direktør, Gandhi Smriti og Darshan Samiti. Geeta Shukla, forskningsansvarlig ved instituttet, tilføjer, at installationerne for et par år siden var dækket med metalskure for at beskytte dem mod regn og direkte sollys.

De tre strukturer er designet over en periode på et år og er nu placeret i et åbent centrum af en ombygget bygning. Skulpturerne er fremstillet ved hjælp af sandstøbte cementrelieffer, der er fastgjort over en kerne af beton og andet materiale af Subramanyan, og har nu lagt støv på dem og er delvist beskadiget. Hver af de tre strukturer har et tilbud. Hvis den første med et håndskive og produkter fra landsbyhåndværk og industri læser Hver mand finder tilfredsstillelse ved dedikeret jagt på arbejde, den anden med en landlig kornkiste bærer Gandhis forbehold: Hvis landsbyerne i Indien går til grunde, dør Indien også . Den tredje struktur indeholder to citater fra Gandhi: Der er lige så mange religioner, som der er individer, og Gud har mange navne, som der er skabninger, og derfor kalder vi ham The Nameless, og da han har mange former, kalder vi ham også den formløse.

R Siva Kumar, professor i kunsthistorie ved Visva Bharati i Santiniketan, og en nær medarbejder i Subramanyan, husker installationernes forfaldne tilstand, da han sidst besøgte stedet i maj 2013. Toiletter var blevet bygget inden for firkanten, og stedet var vendt ind i en losseplads dækket af snavs, siger han. Han minder om, hvordan Subramanyan, der døde sidste år, havde brugt personlige penge til at finansiere arbejdet bortset fra det, han blev betalt af regeringen. Som frihedskæmper lånte han penge fra en kunstnerven og producerede ikke kun et af hans vigtige værker, men også et milepæl i moderne indisk offentlig kunst og en visuel udførelse af Gandhis idé om Indien, bemærker Siva Kumar. Han tilføjer, at flere andre kunstnere også fik til opgave at lave værker for institutionen, herunder Shanko Choudhury, Paritosh Sen, A Ramachandran og Badri Narayanan.

Restaureringen er en del af et større projekt, som omfatter reparation af andre kunstværker i samlingen af ​​Gandhi Smriti og Darshan Samiti. Over 26 værker er identificeret. Vores interne team lavede først analysen og sendte den til Nationalmuseet, hvorfra eksperter blev indkaldt. Vi havde indsendt en rapport, hvor vi havde set forringelse, herunder støv, pletter, tab af maling og ridser, i malerierne, siger Gyan.

I et lille værelse på instituttet ved siden af ​​Raj Ghat har et team på fem fra Nationalmuseet arbejdet med malerierne de sidste par måneder - restaureringen af ​​hvert maleri kan tage få uger til en måned, hvor teamet starter med omhyggelig rengøring efterfulgt af retouchering.

Shiv Kumar har et råd, inden arbejdet starter med Subramanyan -mesterværket: Det kan hjælpe at involvere folk, der kender Subramanyans arbejde, siger han.