Songs of India: Hindi filmsange, der fangede nationens stemning

Note by Note, der udkom i Delhi i sidste uge, indkapsler 70 års uafhængigt Indien gennem sin filmmusik.

(Fra venstre): Sushant Singh; Seema Chishti; Mukul Kesavan; Sharmila Tagore; Ankur Bhardwaj ved boglanceringen i Delhi i sidste uge.

Året 1971 er fortsat afgørende i den indiske historie. Kongressen, under ledelse af Indira Gandhi, havde vundet et markant valg, Indien havde vundet en krig mod Pakistan, og under ledelse af Mujibur Rahman blev Bangladesh født. Midt i alt dette kom SD Burmans sang Zindagi kaisi hai paheli hai, kabhi ye hasaye, kabhi ye rulaye . Sangen giver et halvt husket ekko af tiden, sagde historikeren Mukul Kesavan, mens han introducerede Note by Note. Udgivet af HarperCollins, hvert kapitel i bogen fokuserer på et år og en hindi filmsang, der fangede nationens stemning på tidspunktet for udgivelsen.

Kesavan var i samtale med skuespilleren Sharmila Tagore og forfatterne til bogen, Seema Chishti, stedfortrædende redaktør, Indian Express , Ankur Bhardwaj, redaktør, Business Standard Online og Sushant Singh, stedfortrædende redaktør, The Indian Express. Det definerer de historiske begivenheder, der udgør denne tidslinje, ikke kun med hensyn til det politiske, det monumentale eller det højtidelige, men alt, hvad der er vigtigt for os, sagde Kesavan.

Ved bogens udgivelse i sidste uge på Constitution Club of India i Delhi, hvor panelet diskuterede bogen, som er et gammeldags bioskop, hvor vignetterne i Indiens historie i løbet af de sidste syv årtier afspilles til hindi filmmusik, imponerede Tagore over kendsgerning, at man havde brug for at anerkende bidraget fra hindi -biograf til nationen.

Hindi -biograf har afspejlet ambitionerne og drømmene i dette land. Og sange var tanker i disse film. Mange gange husker vi sangene, men glemmer filmen. For eksempel husker folk Madhuban Mein Radhika , men kan ikke øjeblikkeligt huske filmen.

Chishti talte om, hvordan bogen var et resultat af intense politiske sociale diskussioner blandt de tre forfattere og venner. Under disse havde hun ofte hørt, at Sattar saal mein kuch nahi huya hai (Intet er sket i disse 70 år). Det var jeg uenig i. Så vi besluttede at gøre dette som en hyldest og et vidnesbyrd til Indien. Vi troede, at vi skyldte den demografiske, der er ung, for bekymret for fremtiden, i et forsøg på at registrere, hvad der er sket i 70 år i Indien, sagde Chishti, der tilføjede, at hun og hendes medforfattere valgte sange, fordi 'musik virkelig forener Indien . Selvom det ikke er en perfekt pasform, men der er noget, der ekko igennem, sagde hun. Singh kaldte bogen en rejseberetning og en rejse og et forsøg på at personliggøre historien og tegne lugte og lyde fra år.

Mens 1960, tiåret med to krige og tre premierministre bruger Pyar kiya toh darna kya (Mughal-e-Azam) som sin metafor, RD Burman-og-Gulzar-samarbejdet Tere bina zindagi se koya shiqva fra Aandhi finder sig selv som sangen for 1975. Mens filmen var kontroversiel med mange, der sagde, at den var baseret på den daværende premierminister Indira Gandhis liv, var året lige så kontroversielt med Gandhis erklæring om nødsituationen.

Men skulle en hyldest til Indien gennem sin musik kun være på hindi? Tagore opsummerede det bedst, da hun sagde: Det skærer tværs over sprogbarrieren, mens alle synger hindi -sange, selv uden for Indien.