Ashas stemme: En livseliksir

Spektret af Ashas sang er ikke bare stort. Det er grænseløst, og på grund af hendes stemmes oceaniske spændvidde kunne hun synge alle mulige slags sange, og selv i en alder af seksogfirs er magien uformindsket.

Ashas stemme er skræddersyet til sange, der har en let koket streg. (Kilde: Arkivfoto)

Har du lyttet til det udødelige nummer, Kabhi kisi ko mukammal jahaan nahin milta, kahin zameen toh kahin aasmaan nahin milta (Film- Aahista , Tekst-Nida Fazli, Musik: Khayyam, 1981)? Denne sjæleglade ghazal blev sunget af Bhupinder Singh og Asha Bhosle hver for sig, og begge versioner er lige overflødige. Dette sker generelt ikke, fordi mandlige versioner ofte bliver mere populære, f.eks Dil jo na kah saka wahi raaz-e-dil…. (Film: Bheegi Raat , Musik: Roshan, 1965) blev gengivet separat af Rafi og Lata, men det er Rafis version, der ofte bliver spillet og husket.

Ikke kun i solo-numre, Ashas stemme registrerer også sin tilstedeværelse i duetter. (Kilde: Express Archives)

Men Kabhi kisi ko mukammal... lyder æterisk i Bhupinders og Ashas stemmer. Her ligger den ordsprogede Midas-berøring, Ashas stemme er gennemsyret af. En musikanmelder sagde passende, at Asha har en ghazal-værdig stemme, kombineret med en perfekt diktion, der modsiger hendes maharashtriske opdragelse og udtale. Den måde hun udtaler lyden 'z' på, føles det, som om urdu er hendes modersmål. Det smukke ved Ashas stemme er dens fantastiske tilpasningsevne og evne til at innovere. På dette punkt kan man roligt sætte hende på samme piedestal med den store Rafi.

Inden for populærmusik er det, der er af kardinal betydning, den innovative kvalitet af en sanger og også hans/hendes vokale rækkevidde. Mange kvindelige sangere har gode stemmer, men de kan ikke innovere så let og ubesværet, som Asha kan. Lyt til hende Yahi woh jagah hai, yahi woh fiza hai (Film: Ye raat phir na aayegi , Tekst: Shamsul Huda Bihari/ Musik: O P Nayyar). Hendes let hulkende stemme ( sisakti aawaaz på urdu) udødeliggjorde nummeret og fremkaldte en række følelser. Den skæve stemme komplementerer hulken i mellemspillet i sangen, og den resulterende rysten gjorde nummeret til et Shahkaar (mesterværk). Dette er kendt på urdu som en larazti aawaaz (dunkende stemme).

Playback-sangerinden Asha Bhosle og musikdirektør Iqbal Qureshi ved sangindspilningen af ​​filmen Yeh Dil Kisko Doon. (Kilde: Express Archives)

Asha's larazti aawaaz er skræddersyet til sange, der har en let koket streg. Husk Noor Devasis sang Aao huzoor tumko sitaron mein le chaloon (Film: Kismat , OP Nayyar, 1968). Hvem kan glemme de berusede hikke i denne sang? Babita, skuespillerinden, huskes stadig på grund af dette udødelige nummer. S D Burman sagde ofte, at Asha havde en grim stemme, som satte sine spor længe efter, at sangen var slut. Det essentielle eksempel er: Ta thai, ta-ta thai, ta-ta tai tha fra Tere Mere Sapne (Sangtekst: Gopaldas Saxena 'Neeraj', 1971). Burman Da havde Lata eller Bengalens Sandhya Mukherjee i tankerne til denne sang. Men han ville også have en med en mild letsindig stemme, og han satte endelig fokus på Asha, fordi hun allerede havde sunget en lignende, men langsommere duet med Rafi i filmen: Bambai ka Babu (1963).

fyrretræ vs gran vs gran

Måden hun sang på sa, ni, dha, pa ma, ga, re, sa, ni ……i den stedsegrønne sang Deewana mastana hua dil jaane kahaan…… 'Burman da var sangvinsk, at hun ville synge i samme ånd for sangen Ta, thai …….baseret på Bengals Bhatiyali-musik på landet.

Lyt til det på YouTube, dette hurtige nummer er synkroniseret med Hema Malinis dansebevægelser. Den samme legende Asha kunne fremkalde tårer gennem sin sang, Naina hain pyase mere, pyasa hai praan mera (Film: Avishkar , Tekst: Kapil Kumar, Musik: Kanu Roy, 1973). Det gribende i hendes stemme gnaver sig ind i dit hjerte og trækker i hjertestrengene. Denne ghazal-værdige stemme når sit højdepunkt i et nummer, som biografgængere ikke kunne se på teltet, fordi filmen Praan jaaye par vachan na jaaye (1974) har ikke nummeret i filmen.

Det var: Chain se humko kabhi aapne jeene na diya (Sangtekst-S H Bihari). Med denne ultimative sang gik O P Nayyar og Asha fra hinanden for aldrig at være sammen. Tro mod Frank Sinatras berømte udtalelse om, at slutningen altid skal være den mest mindeværdige, Kæde se humko kabhi anses faktisk for at være den fineste kreation fra OPs inventar og Ashas enorme syngende overflødighedshorn. Lyt til den om natten, og du vil gerne sætte den i parentes med Beethovens Moonlit Sonata eller Chopins Nocturnes.

forskellige typer træblade

Det er så eftertrykkeligt gribende, at ord ikke kan beskrive dets uudsigeligt dvælende kadencer. Der er en slags muslin flydende over det, der simpelthen er ubeskrivelig. Det kalder vi på fransk , Jeg ved ikke hvad . Endnu et charmerende og fabelagtig nummer, der kommer til at tænke på, er hende Sheeshe se tisse ya paimane se tisse ( Phool aur Patthar , Tekst: Shakeel Badayuni, Musik: Ravishankar Sharma, 1966). Afbildet på Shashikala i filmen har denne vintageperle af en sang af Asha en vixen-ring. Sangen oser af humør og emmer af en vamps pirrende blandishments. Og hvordan kan man savne hendes sjælfulde nummer fra B R Chopra's dhund (ikke 'Dhundh')?

Musikchef Pyarelal med playback-sangeren Asha Bhosle og hans kone. (Kilde: Express Archives)

Sangen, Uljhan suljhe na, rasta soojhe na er et perfekt eksempel på en kvasi-ghazal, der forbliver hos lytterne for evigt. Ikke kun i solo-numre, Ashas stemme registrerer også sin tilstedeværelse i duetter. Hun sang mere end 900 duetter med den formidable Rafi og sang så smukt og i tandem, at ingen steder finder man hendes stemme sekundær i forhold til Rafis. Læserne må have lyttet til hendes duet med Rafi: Mujhe gale se laga lo, bahut udaas hoon main (Film: Aaj aur kal , Tekst: Sahir/Musik: Ravi, 1963).

Asha kunne få Nandas smerte og patos frem med sin fløjlsagtige stemme. Eller tænk på det romantiske nummer, Dhalti jaaye raat, kah le dil ki baat fra filmen Razia Sultana (gammel, 1961/Anand Bakshi/Komponist: Lachhiram/Asha-Rafi). Nirupa Roy (ja, den blev filmet på hindi-biografens evige lærredsmoder sammen med P Jairaj!) blev aldrig træt af at lytte til dette grødede nummer, der lykkeligt modsiger hendes typiske skærmbillede og persona. Selv i bhajans forbliver Asha uforlignelig.

Når hun synger Tora man darpan kahlye ( Kaajal , Sahir/Ravi, 1965), undrer man sig over, om det er den samme Asha, der sang Ye hai reshmi zulfon ka andhera... Spektret af Ashas sang er ikke bare stort.

Det er grænseløst, og på grund af hendes stemmes oceaniske omfang kunne hun synge alle mulige slags sange, og selv i en alder af 86 er magien uformindsket. For at citere Bard of Avon: Alder kan ikke visne hende, eller skik forælde hendes uendelige variation. Det, der blev talt om Cleopatra, gælder for Asha. Længe leve, Asha ji, og fortsæt med at betage os med karismaen fra din udsøgt berusende stemme.

Sumit Paul er en avanceret forsker i semitiske sprog, civilisationer og religioner.