Boganmeldelse: It's the Fault in Our Land

Perumal Murugans roman om kærlighed midt i kast had giver en frygtindgydende vision om intolerance.

Perumal Murugan og hans bog Pyre

Bestil: Pyre
Forfatter: Perumal Murugan
Oversat fra tamilen af ​​Aniruddhan Vasudevan
Forlægger: Hamish Hamilton
Sider: 270
Pris: 399 kr

Prosaen er vildledende enkel og sparsom. Og alligevel har det den virkning, at den rammer dig hårdt som den brændende sol, det udtørrede land, klippen og de tornede karuvelumbuske. En perfekt ramme i den sande tamilske litterære tradition for bards fra Sangam -perioden - det er landskabet, der symboliserer mænds natur.

lavbundsdækkeplanter stedsegrønne

Den tamilske forfatter Perumal Murugan, digter og lærd, ved, hvordan man håndterer mesterligt billedsprog og menneskelige følelser. Især når han dykker ned i det følelsesmæssige rum for sine kvindelige karakterer, det være sig en grov, kærlig svigermor eller den bløde, spurve-lignende, forvirrede nye brud.

Murugans tamilske roman Pookkuzi, oversat til engelsk (Pyre) af Aniruddhan Vasudevan, frembringer de subtile nuancer i en fantastisk, stemningsfuld stil. Det må have været et udfordrende job at oversætte kongu -landdialekten til engelsk. Heldigvis glider Vasudevan ikke over i en idiomatisk bogstavelig oversættelse, som ville have ødelagt en smidig fortælling, samtidig med at den regionale farve og den originale prosas liltone blev bevaret. Det er en følsom oversættelse udført med stor omhu. Der er ikke et eneste ord, der krukker og fortællingen er tættere vævet. (Originalen trækker i midten og er gentaget). Man undrer sig over, hvorfor oversætterens navn ikke er på omslaget.

hvad er det for nogle planter, der lever i ørkenen

Det er en spøgelseshistorie om kærlighed og desperation; af samfundsmæssige fordomme, der er stærke nok til at ødelægge; af hadets ild, der fortærer samfundet; kastestolthed og dens modstandsdygtige kraft, der menes at være livsbekræftende, selvom der ikke er andet at prale af; af uskyldig kærlighed, der ikke forstår den opslugende ild.

Pyre er kærlighedshistorien om Saroja og Kumaresan, der tilhører forskellige kaster. Murugan er omhyggelig med ikke at nævne de specifikke kaster, de tilhører. Saroja er en bypige, et moderløst barn, opdraget kærligt af sin far og bror. Kumaresan, fra en fjern landsby, tager til byen på jagt efter et job og finder ly i bygningen, Saroja bor i. De forelsker sig. Kærlighedsfortællingen, der er vævet ind mellem kapitlerne, er som en tavsang.

De flygter, bliver gift med hjælp fra en ven, og Kumaresan tager hende med til sin fjerntliggende landsby. Familiebinding er meget vigtig for ham, og han ved, at landsbysamfundet ikke vil godkende ægteskabet mellem kaster. Men han mener, at når hans mor og de andre har kigget på den lyshudede, smukke Saroja, ville alt være i orden.

Han er imidlertid chokeret, og Saroja er bange, når de står ansigt til ansigt med en mor og en familie, der raser i raseri over dette brud på troen. Det er ingen almindelig vrede. Ordene spytter som ild. Misbruget, der er oversvømmet med fysiske slag, er dehumaniserende. Hvorfor tog Kumaresan hende derhen? Historien udspiller sig hovedsageligt gennem Sarojas perspektiv. Den brændende, store udstrækning af tørre landområder, kvinders hånet sprog og Marayi, svigermor, der er i konstant dialog med geder og hunde og himlen, forvirrer hende. Marayis monologer er sørgeligheder, som hun synger som dirges, som om hendes søn var død.

Er hun ægte, undrer Saroja. Hun er bange for kernen. Det er Sarojas historie; hendes kamp for at klare de omgivelser, der afviser hende. Hun, en drømmer, klamrer sig til hvert eneste forsikringsord fra Kumaresan og tror, ​​at en bedre dag ville gå op. Kumaresan er kærlig og venlig, men føler sig hjælpeløs over uretfærdigheden i sit folk. Er det en forbrydelse at gifte sig med den pige, jeg elsker? spørger han sin mor efter dage med stilhed. Det irriterer hende endnu mere, en kvinde, der var enke i en alder af 20 år og var forblevet upåklagelig i hendes adfærd.

grøn- og hvidstribet larve

Æresdrab i Tamil Nadu, landet, der så en unik bevægelse mod kastehierarki, er blevet mere synlig end før. Ved at bringe os tæt på Sarojas og Kumaresans liv, land og sprog, overbevisninger og fordomme, had og grusomhed ser Murugan ud til at forsøge at ryste os ud af følelsesløsheden. Han giver os en frygtindgydende vision om intolerance. Det vil forfølge læseren i lang tid.