Hvor lyset kommer ind: I samtale med Ambai

Berømt feministisk forfatter Ambai om at finde romanskrivning vanskelig, problemer med sine oversættere og uddanne masserne om familie og religion.

Ambai fortalte kærligt om sin pige og hendes familie.

Tærsklen til den internationale kvindedag så mennesker samles på India Habitat Center (IHC) i Delhi for at fejre liv og arbejde ved Dr CS Lakshmi, der skriver under pseudonymet Ambai. Den tamilske feministiske forfatter og historiker er modtager af Hutch-Crossword-prisen, Pudumaipiththan memorial Lifetime Achievement Award, Lifetime Literary Achievement Award of Tamil Literary Garden og Kalaignyar Mu Karunanidhi Porkizi-prisen for fiktion.

I samtale med redaktør og forlægger Karthika VK, talte Ambai kærligt om sin pige og hendes familie. Jeg sov ofte med en bog ved min side, i stedet for et stykke legetøj, siger hun og husker med glæde, hvordan hendes hus spredte sig med hårdt indbundne bøger. Der var kun to måder at komme ud af huset - enten ved at blive gift eller ved at tage en videregående uddannelse, og jeg valgte selvfølgelig det sidste, tilføjer hun. Hendes far godkendte ikke hendes valg, fordi han vidste, at når fuglen først tørner reden, kommer hun aldrig hjem igen. Og han havde ret !, udbryder Ambai, jeg kiggede aldrig tilbage.

palme sorter i Florida

Se, hvad der ellers skaber nyheder i livsstil, her

Det hele begyndte i 1953, da Ambai var ni år gammel læste hun en roman, der havde en dyb indvirkning på hende. I historien, hun læste, stødte hun på en uddannet kvinde i Chennai, hvis mand konstant latterliggjorde hendes intellektuelle evner. På et tidspunkt bad han hende om at vende hjem, fordi han ikke kunne leve med en kvinde, der var så intellektuelt ringere end ham. Så hun vendte hjem og blev lærer og begyndte at skrive under navnet Ambai. Efter at hun blev berømt, vendte hun tilbage til Chennai, kun for at finde sin mand fortabt, efter at have mistet sit job. Hun tog ham ind, og til sidst får han et job; hvorefter han beder hende om at holde op med at skrive, så de kan gå tilbage til deres gamle liv. Hun siger ikke noget, men skriver et brev til ham, hvor han siger, at nu hvor han har et job, ville hun forlade ham og aldrig vende tilbage til deres gamle liv. Så da jeg begyndte at skrive, var jeg nødt til at hylde Ambai, og dermed pseudonymet, siger Ambai, der altid har tyet til noveller som sin foretrukne form for at skrive. Romanskriveri er ret svært for mig, siger hun.

Hendes historier er blevet oversat i to bind - Et lilla hav og i en skov, et rådyr men forfatteren finder det svært at acceptere oversættelsespolitikken og siger, at hun altid vil tale imod det. Når indiske sproghistorier oversættes til engelsk, antages det, at det kun vil tjene et vestligt publikum. Så de programmerer det til at repræsentere indisk kultur, og i processen går mange ord tabt i oversættelsen. Jeg har en frygt for mennesker, der siger, at forfatteren er død. Jeg nægter at være en forfatter, der dør. Jeg vil altid have problemer med mine oversættere, siger hun.

I øjeblikket direktør for SPARROW (Sound & Picture Archives for Research on Women), Ambai er også serieredaktør for fem bind oversættelser af 87 forfattere fra 23 sprog i Indien. Hendes organisation har til formål at uddanne masserne om familie- og religionspolitik, emner som oftere end ikke er udelukket fra lærebøger. Det er meget vigtigt for kvinder at have et solidt kendskab til deres historier. Medmindre man kender kvinders historie, hvordan forventes de at lave politikker, der styrer dem? hun siger.

Ofte er kvinder, ligesom Ambais mor, hårde feminister uden at vide, hvad feminisme handler om. De foregiver at handle og lever i en traditionel kontekst, men bryder konstant regler, sagde hun og huskede dengang, hendes mor udfordrede præsterne, da de nægtede at lade hende se sin mands krop brænde, efter at han døde. Hun gentager behovet for viden om kvinders historie og betydningen af ​​mundtlige historier i den sammenhæng. At lære at lytte er et stort ankerprojekt for os, for den person, der taler, glemmer måske det, de sagde, men lytteren gør det ikke, tilføjer hun.

Ambais seneste satsning er et projekt, der kredser om kvinder og religion. Det er et vigtigt fokusområde, fordi vi tidligere ikke vidste, hvordan vi skulle håndtere kvinder, der troede på ritualer, og ikke som et redskab til at undertrykke andre. Dette projekt er inspireret af spiritualitet og Bhakti -litteratur, siger Ambai.

hvilke planter der findes i ørkenen

Diskussionen på IHC blev fulgt op af en opførelse af Ambais teaterstykke Crossing the Rivers præsenteret af Natyadharmi Theatre -gruppen og instrueret af KS Rajendran.